Der har siden 1853 været skole af forskellig type. Først højskole, senere vinterlærerseminarium og sidst efterskole fra 1923. Skolen fremstår i dag som en flot og fuldt udbygget skole med plads til ca. 180 elever.
Eleverne bor på dejlige nyere eller nyrenoverede værelser - næsten alle 2-mandsværelser. Toilet og bad findes på en del værelser og ellers på gangene. Vi sætter en ære i at få vores skole til at fremstå med atmosfære og hjemlig hygge.
Staby Efterskole er en meget sammenhængende skole med flotte og veludbyggede faciliteter. Vi er i evig forandring og gør meget ud af at give dig de bedste muligheder. I stueplan findes klasselokaler, værksteder, hal, multisal med musikscene, springcenter, opholdsstue med fx PlayStation og pool, foredragssal og spisesal. Vi har veludstyrede klasselokaler og en velfungerende internetforbindelse over hele skolen.
Vi er rigtig glade for vores udendørs faciliteter, som har fået et stort løft med en FIFA Pro kunstgræsfodboldbane, multibane til basket, tennis og fodbold, tre beachvolleybaner, strandhåndboldbane, MTB-spor, discgolf-bane og lækkert søområde med vildmarksbad og udendørs sauna.
Sidste skud på stammen er en nyetablering af en padeltennishal med 3 baner.
Se vores pakkeliste