Dans

Dans er for dig, som elsker at danse og vil gøre det flere gange om ugen. Vi skal igennem flere forskellige genrer som for eksempel hiphop, house, waacking, moderne og contemperary. Det betyder ingenting, om du er begynder eller øvet inden for dansens verden - så længe du har lyst til at danse, øve dig og give den gas til en masse god musik. Formålet er, at du får mulighed for at få ekstra udfordringer end dem, du har prøvet i den obligatoriske gymnastik. Du udvikler din kropsbevidsthed, og der stilles højere krav til performance og udtryk. 

Opvarmningen i DANS foregår gennem leg, sekvenser, tekniktræning og grundtræning. I løbet af året arbejder vi med forskellige fokuspunkter så som, fodled, balance, grounding, improvisation, udtryk, isolation af kropsstammen og styrke.

Alt dette foregår i efterskolens multisal, hvor du får muligheden for at performe dine danse og sekvenser foran spejle og kan dermed fokusere på udtrykket og udførelsen af trinnene i forhold til de andre.

Faget udbydes både som linje- og valgfag.