Musik

Ved at vælge dette fag, får du virkelig mulighed for at flytte dine musikalske evner, hvad enten du er sanger, guitarist, trommespiller eller til blæs. Her gives der plads til både individuel sparring, fred og frihed til musikalsk selvudvikling, musikteori, - og ud af alt dette skaber vi de fedeste rockbands, sangduoer og solister.

Det musikalske repertoire er i høj grad elevbestemt, og der gives rum til det spontane musikalske udtryk såvel som den indstuderede detalje. Til din inspiration vil du få besøg og undervisning af dygtige MGK-elever fra Holstebro Musikskole, men også af dygtige fritidsmusikere. Du kommer på musikturné og får koncertoplevelser. 

LÆS OG FORSTÅ MUSIK

Vi arbejder hele tiden på, at eleverne bliver så fortrolige med deres instrument(er) og med sammenspil, at de kan videreudvikle deres færdigheder uden for undervisningen og bidrage til det musikalske liv på skolen.

SMÅ HOLD

Den optimale holdstørrelse vil være max. 8 elever, men da flere traditionelt vælger faget, kan holdene være på op til 12 elever. Derfor vil det være hensigtsmæssigt i kortere perioder at lave mindre sammenspilsgrupper.

SPIL ET INSTRUMENT

Eleverne tilegner sig basale eller videregående tekniske færdigheder på ét eller flere instrumenter ('sang' forstås i denne sammenhæng også som et instrument), der gør dem i stand til at spille sammen med andre og derved videreudvikle sig musikalsk.